Kære Katrine
Vi har en vedvarende diskussion om hvem der skal tage initiativ til sex. Jeg synes altid det er mig. Min kæreste synes han tager initiativ nok. Vi er uenige om virkeligheden. Det slider.
— Kvinde, 37
Kære dig
Det I beskriver er en af de mest klassiske dynamikker i langvarige parforhold — og det er sjældent en simpel fakta-diskussion. Det er en dynamik med mange lag.
Hvad der typisk sker
Der er næsten altid en asymmetri i seksuelle initiativsystemer. En partner tager typisk mere initiativ end den anden. Det er normalt. Problemet opstår ikke af asymmetrien i sig selv — det opstår når asymmetrien bliver en klage frem for en aftale.
Derudover er “initiativ” subjektivt defineret. Hvad du tæller som initiativ, tæller din partner måske ikke. Et kram der er ladet, en berøring i forbifarten, en kommentar — det kan alle være former for initiativ der går ubemærket hen.
Hvad der hjælper
En konkret aftale frem for en abstrakt diskussion. I stedet for at diskutere hvem der tager initiativ “nok”, lav en aftale om hvad der gælder fremover. Hvem tager initiativ i hvilke situationer? Hvad tæller som initiativ?
Anerkend det der faktisk sker. Hvis din partner tager initiativ på måder du ikke har anerkendt — sig det. Og omvendt: sig hvad du savner.
Sæt initiativ-diskussionen i en bredere ramme. Det er sjældent kun om sex — det handler om hvem der er den der søger og den der responderer. At tale om det bredt, ikke kun seksuelt, kan åbne for noget nyt.
En afsluttende bemærkning
Diskussionen om initiativ er i bund og grund en diskussion om hvem der er synlig og hvem der føler sig set. Det er et vigtigt emne — og det fortjener en ærlig samtale der handler om jer begge, ikke om hvem der har “ret” i en faktadiskussion.
Med venlig hilsen, Katrine
Spørgsmål til Katrine? Send det til brevkassen.
Denne artikel indeholder affiliate-links.