Kære Mia & Jonas
Vi har ikke talt om sex i årevis — det sker bare, eller det sker ikke. Vi er ikke utilfredse som sådan, men jeg savner noget. Jeg ved ikke hvad. Jeg tror min partner heller ikke ved det. Vi har bare holdt op med at tale om det. Hvad gør vi?
— Kvinde, 44
Kære dig
Vi kender det mønster. Vi har levet det.
Det er ikke sjovt at indrømme som et par der skriver om lifestyle og seksualitet — men der har været perioder i vores forhold hvor vi heller ikke talte om sex. Det skete bare. Eller det skete ikke. Og ingen sagde noget.
Det du beskriver er ikke en krise. Det er en normal svækkelse af et muskel der kræver træning for at holdes stærkt. Kommunikationen om sex er et muskel. Og I har ikke brugt det i et stykke tid.
Hvad tavsheden koster
Tavsheden koster ikke nødvendigvis selve sexen. Den koster kontakten. Fornemmelsen af at I er seksuelt aktive sammensvorne — at I ved hvad den anden tænker, hvad den anden vil, hvad der rører sig under overfladen.
Det er det du savner. Ikke nødvendigvis mere sex — men sproget om det.
Hvad det første ord betyder
Det første ord er det sværeste. Ikke fordi emnet er farligt — men fordi tavsheden er blevet normen, og at bryde den føles som at bryde noget skrøbeligt.
Det er det ikke. Det er at begynde igen.
Prøv noget konkret: Fortæl din partner at du savner at tale om det. Ikke “vi taler aldrig om sex” — det er en anklage. Men: “Jeg savner at vi er mere nysgerrige på hinanden i det der.” Det er en invitation.
Det næste skridt
Spørg hinanden: “Er der noget du har tænkt på i det seneste stykke tid?” Det er et åbent spørgsmål der ikke kræver svar med det samme. Men det signalerer at I er et par der taler om det.
Det er det der mangler. Ikke et bestemt svar — men signalet om at samtalen er tilladt.
Med venlig hilsen, Mia & Jonas
Spørgsmål til Mia & Jonas? Send det til brevkassen.