Kære Susanne
Jeg er kommet ud af et parforhold der var svært de sidste par år. Nu er jeg begyndt at date igen og mødt nogen jeg synes godt om. Men når vi nærmer os noget seksuelt, trækker jeg mig. Jeg er bange for at åbne mig. Hvad er det der sker?
— Kvinde, 41
Kære dig
Det du beskriver er meget menneskeligt — og meget kropsligt.
Hvad der sker
Kroppen husker. Et svært parforhold — med dets konflikter, afvisninger og usikkerhed — efterlader mærker der ikke forsvinder den dag forholdet slutter. Nervesystemet har lært en vis form for beredskab: at intimitet kan gøre ondt. Og nu, når intimitet igen er en mulighed, aktiveres det beredskab.
Det er ikke irrationelt. Det er beskyttelse.
Hvad nervøsiteten faktisk handler om
Ikke nødvendigvis ham — den nye person. Men hvad åbning generelt betyder: at man kan blive såret igen. At man viser sig og måske ikke er nok. At man overlader noget af sin tryghed til et andet menneske.
Det er rigtigt, at alt det kan ske. Men at beskytte sig mod det ved aldrig at åbne sig, er at betale en meget høj pris for en sikkerhed der slet ikke er garanti.
Hvad der hjælper
At give det tid. At lade tilknytningen og tilliden bygge sig op i det tempo der føles trygt — og fortælle den nye person hvad der er svært, hvis I er der. De fleste mennesker tager imod den slags ærlighed med omsorg.
Og at mærke efter hvad kroppen signalerer på dagen. Ikke hvad man burde have lyst til — men hvad der faktisk er der.
Kroppen finder sin vej til åbning igen, når den føler sig tryg. Det er ikke noget man tvinger. Det er noget man giver betingelser for.
Med venlig hilsen, Susanne
Spørgsmål til Susanne? Send det til brevkassen.
Denne artikel indeholder affiliate-links.