Brev:
“Kære Susanne. Jeg er 57 og har været gift i 28 år. For et år siden døde min mand. Jeg er begyndt at komme mig over sorgen og prøver at finde ud af hvem jeg er nu — og jeg opdager at jeg faktisk ikke rigtig ved det. Hele mit voksenliv har jeg defineret mig i forhold til ham. Hans interesser, hans venner, hans rytmer. Hvad gør man når man ikke ved hvem man er?”
— Birthe, 57
Kære Birthe
Det du beskriver er ikke usædvanligt efter et langt parforhold. Det er faktisk en af de mest almindelige oplevelser for kvinder der mister en langvarig partner — enten ved dødsfald, skilsmisse eller separation.
Og det du oplever er ikke tomhed. Det er en åbning.
Se også: Jeg er bange for at invitere nærhed ind i mit liv.
Hvad selvtab i parforhold faktisk er
I et langt parforhold smelter to identiteter gradvist sammen. Det er ikke noget der sker med vilje eller af svaghed — det er en naturlig konsekvens af at leve tæt med et andet menneske i mange årtier.
Man tilpasser sig. Man kompromitterer. Man finder fælles rytmer. Og i processen glider dele af den individuelle identitet i baggrunden.
Det er ikke forkert at have gjort det. Det er hvad kærlighed og sameksistens indebærer.
Men når partneren forsvinder, er disse dele af identiteten ikke tabt — de er bare hvilende. Det vigtige spørgsmål er ikke hvem er jeg nu, men hvem er jeg stadig.
Hvad du faktisk leder efter
Du siger du ikke ved hvad du kan lide, hvad dine interesser er, hvad der giver dig glæde uafhængigt af et fælles liv.
Det er en undersøgelse, ikke en krise.
Start med at spørge om hvad du husker fra før. Inden I mødte hinanden. Hvad var du optaget af som ung? Hvad gik du til? Hvad drømte du om? Noget af det vil stadig være der — måske i en ny form.
Og spørg om hvad du er nysgerrig på nu. Ikke hvad du burde gøre — hvad der faktisk trækker i dig.
Identitet er ikke fast
En af de ting mange i 50’erne og 60’erne overraskes over er at identitet kan opdages og bygges i alle livets faser.
Det er ikke et ungdomsprojekt at finde ud af hvem man er. Faktisk er selvforståelsen hos mange modne kvinder dybere og mere nuanceret end hos dem der aldrig mistede sig selv og aldrig søgte.
Du har tid. Du har erfaring. Og du har nu frihed til at spørge spørgsmålet på dine egne præmisser.
Praktiske skridt
Gør ting alene — med vilje. Gå en tur. Spis ude. Tag til en udstilling. Ikke fordi du mangler selskab, men fordi du øver dig i at have dit eget selskab.
Prøv noget du aldrig har prøvet. Ikke noget stort. Noget lille. Et kursus, en bog i en genre du aldrig læste, en tur til et sted han aldrig ville have valgt.
Tal med andre. Sorgegrupper, samtalegrupper for enker, en terapeut. Det at høre andre i lignende situationer beskrive det præcis som du gør, er i sig selv frigørende.
Giv det tid. Et år er kort. De fleste der beskriver processen med at finde sig selv igen efter et langt parforhold siger at det tager to til tre år. Det er ikke en fiasko — det er en naturlig tidsskala.
Laes ogsaa: Jeg Vil Goerne Begynde Det Nye Aar Som Et Nyt Jeg | Jeg Er Bange For At Invitere Naerhed Ind I Mit Liv | Jeg Savner Lyst Men Kroppen Er Forandret Efter Sygdom | Jeg Er Utryg Ved At Vaere Single I Juletiden | Jeg Er 52 Og Foeler Mig Ikke Attraktiv Nok Til Sex
FAQ
Er det normalt at miste sin identitet i et parforhold? Ja — særligt i parforhold hvor den ene partner er dominerende (ikke nødvendigvis kontrollerende — bare mere udadvendt, mere beslutningstagende). Det er ikke patologisk. Det er menneskeligt.
Kan man finde glæde igen som single i 50’erne og 60’erne? Ja — og mange beskriver det som en af de dybeste glæder i deres liv. Det at opdage sig selv igen, på den anden side af sorgen, er en oplevelse der ændrer mange.
Skal jeg begynde at date igen? Kun hvis du har lyst. Der er ingen frist. Mange finder at de vil leve gladeligt som single i en periode — måske lang — inden kærlighed er relevant igen. Start med at finde dig selv. Resten følger af sig selv.
Har du et spørgsmål til Susanne? Skriv til brevkassen — vi besvarer udvalgte breve.
Lystguiden samarbejder med udvalgte partnere. Denne artikel indeholder affiliate-links.