Kære Susanne
Jeg har ikke haft lyst til sex i over et år. Jeg elsker min mand, men tanken om sex giver mig nærmest en kvalmefornemmelse. Alligevel siger jeg ikke noget — for jeg vil ikke såre ham. Så jeg siger ja af og til, selvom jeg ikke har lyst. Er det det rigtige at gøre?
— Birthe, 57
Kære Birthe
Du gør det af kærlighed. Men det er desværre ikke det rigtige — hverken for dig eller for ham.
Lad mig forklare hvorfor.
Hvad det koster dig
At sige ja til sex du ikke vil have er ikke neutralt. Over tid opbygger det en association mellem sex og noget du gør imod din vilje. Det forværrer lystproblemerne frem for at afhjælpe dem. Din krop lærer at sex er noget ubehageligt at komme igennem.
Og det koster energi. Den energi du bruger på at leve med hemmeligheden — og på selve møderne — er energi taget fra dit generelle velvære.
Hvad det koster ham
Din mand har sandsynligvis en fornemmelse af at noget er galt. Mænd er bedre til at registrere fraværende entusiasme end kvinder tror. Og et sexliv med en partner der ikke er til stede er ikke et godt sexliv — selv om han ikke ved hvad der foregår.
Og hvis han én dag finder ud af det — og det gør han ofte — bliver tilliden brudt langt mere af hemmeligholdelsen end af selve problemet.
Hvad lystmangel af din art typisk er
En kvalmefornemmelse ved tanken om sex er ikke “lav sexlyst”. Det er et signal om noget mere. Det kan være hormonelt (overgangsalder påvirker dette markant), det kan være psykologisk (angst, træthed, depression, relation til kroppen), eller det kan være relationelt (noget usagt i parforholdet der har sat sig som afstand).
Ingen af delene fikses ved at tie.
Hvad du bør gøre
Tal med din læge om hormonstatus — specielt østrogen og testosteron. Lystmangel hos kvinder over 50 har tit en fysiologisk komponent der kan behandles.
Og tal med din mand. Ikke som et chok — men som åbenhed om at du har det svært, og at du gerne vil finde en vej fremad samen. Det er ikke en afvisning af ham. Det er en invitation til at løse det i fællesskab.
Du behøver ikke at have svaret inden du åbner samtalen. Det vigtigste er at du er ærlig — med ham og med dig selv. Derfra kan I finde vejen fremad i fællesskab.
Med venlig hilsen, Susanne
Spørgsmål til Susanne? Send det til brevkassen.