Kære Susanne
Min mand vil ikke tale om sine følelser. Han er ikke sur eller fjendtlig — han er bare lukket. Når jeg prøver at tale om os eller om ham, trækker han sig eller skifter emne. Det gør mig ensom i forholdet. Hvad kan jeg gøre?
— Kvinde, 47
Kære dig
Det du beskriver — ensomhed inde i et parforhold — er en af de mere smertefulde former for ensomhed, fordi den er usynlig udefra og svær at gøre forståelig for andre.
Din mand er sandsynligvis ikke lukket af ondskab eller ligegyldighed. Emotionel tilgængelighed er en kompetence — og den er ikke alle givet i opvæksten. Mange mænd har aldrig lært at sætte ord på det indre liv, fordi det aldrig var nødvendigt eller tilladt.
Det ændrer ikke din oplevelse. Men det ændrer hvad der hjælper.
Hvad der sjældent virker
Direkte spørgsmål om følelser — “hvad tænker du egentlig?” “hvordan har du det?” — virker sjældent med partnere der er vant til at lukke. De er gode spørgsmål, men de aktiverer tilbagetrækning fremfor åbning, fordi svaret kræver præcis det der er svært.
Hvad der virker bedre
Indirekte kontakt: at dele noget af sig selv uden at stille krav om gensvar. At skabe en atmosfære hvor det er okay at ikke have svaret klar.
Aktivitetsbaseret nærhed: mange lukkede mænd åbner sig lettere side om side end ansigt til ansigt. Gåture, køreture, fælles projekter — kontekster der ikke ligner en terapeut-session.
Tålmodighed med processen: det at sige “du behøver ikke svare nu, jeg ville bare sige det” kan fjerne presset nok til at der faktisk sker noget.
Hvornår nok er nok
Der er situationer hvor asymmetrien er for stor og for fastlåst til at ændre sig uden professionel hjælp. Parterapi er ikke en indrømmelse af fiasko — det er et redskab. Hvis du mærker at du konstant er den der giver, og aldrig modtager, er det værd at overveje.
Med venlig hilsen, Susanne
Spørgsmål til Susanne? Send det til brevkassen.
Denne artikel indeholder affiliate-links.