Kære Line
Vi har et udmærket sexliv men vi taler aldrig om det. Vi siger aldrig hvad vi vil, hvad vi kan lide, hvad vi gerne vil prøve. Det bare… sker. Jeg tror ikke at vi er utilfredse, men jeg er nysgerrig på om det er normalt at have det sådan, og om det er et problem.
— Kvinde, 38
Kære dig
Det er meget almindeligt — og det er ikke automatisk et problem.
Mange par, særligt par der har været sammen i mange år, udvikler en seksuel praksis der er stiltiende forhandlet over tid. Man ved hvad der virker, man gør det, og det er godt nok. Der er ikke nødvendigvis noget galt med det.
Men du spørger — og det er interessant. Nysgerrighed er sjældent tilfældig.
Hvad tavshed om seksualitet gør
Tavshed om sex er ikke neutral. Den fastholder det der allerede er. Hvis det der allerede er, er godt — fint. Men det begrænser muligheden for at udvikle sig, prøve noget nyt, eller dele noget man er nysgerrig på.
Det er også en form for seksuel ensomhed — to mennesker der har sex, men ikke taler om det, kan have meget lidt at gøre med hinandens seksuelle indre liv. Det er ikke nødvendigvis smertefuldt. Men det er en begrænsning.
Hvad der hjælper
Du behøver ikke starte med en stor samtale. Nysgerrighed kan introduceres i det små: “Hvad kan du godt lide?” “Er der noget du gerne vil prøve?” Ikke som krav — men som åbning.
Det kan også hjælpe at gøre nysgerrighed til en fælles praksis — at undersøge ting sammen. At kigge på hvad der findes, hvad der kunne være interessant, hvad der vækker noget. Det giver noget at tale om uden at det føles som en evaluering af det eksisterende.
Det du beskriver er ikke et problem der kræver løsning. Men det er et mønster der kan udvides, hvis I ønsker det.
Med venlig hilsen, Line
Spørgsmål til Line? Send det til brevkassen.
Denne artikel indeholder affiliate-links.